Jeg har gennem det seneste halve år, sammen med kunstneren og debattøren Katrine May Hansen, arbejdet på projektet “Vennebogen” som nu har resulteret i en udstilling på “Byens Hegn” ved Frederiksberg Station.
Deltagerne i projektet er nogle af de mennesker der er kommet til Frederiksberg Kommune som flygtninge fra f.eks. Syrien eller Eritrea.
Frederiksberg Kommune er en lille kommune og modtager et overskueligt antal flygtninge – dette giver os en unik mulighed at møde vores nye medborgere i øjenhøjde og for en naturlig integrationsproces som er kendetegnet af nysgerrighed og ligeværdighed. Men det kræver at vi mødes – at vi konfronterer os med det anderledes og opdager at der ligger en dybere fællesnævner – nemlig menneskeligheden.
Når vi bare passerer hinanden på gaden i en travl hverdag, er det tydeligt hvordan vi – ved f.eks. påklædning, hudfarve og sprog – er forskellige. Dette projekt bruger en genkendelig ramme, en ’Venindebog’, til at sætte fokus på, hvordan vi også ligner hinanden og kan have helt almindelige ting tilfælles, som yndlingsfilm eller yndlingssted på Frederiksberg. Ved at synliggøre og det dagligdags udtryk og pege på, hvor megen samhørighed og dybde, der kan gemme sig i disse ’Venindebogs’-spørgsmål, peges der på hvor meget samhørighed vi kan have med de mennesker, vi passerer hver dag på gaden – hvor meget venskab vi egentlig har i hinanden.
Projektet er tænkt som en platform for humanisering samt grobund for samtale og debat. Fordi ’Vennebogen’ hænger i byens rum, offentligt og som ’allemandseje’, inviteres alle til at tolke og tale sammen – til at reflektere og opleve genklang i ord og billeder.